Min vej ind i kropsterapien
Jeg har altid interesseret mig for kroppens selvhelbredende mekanismer. Både hvordan den kommunikerer med os gennem smerte eller velbehag, og hvordan den kan overkomme de vildeste udfordringer. Jeg har altid været fascineret af, hvordan kroppens intelligens rækker langt ud over hjernens, og hvordan oplevelser, traumer, tanker og miljø bliver lagret i cellernes hukommelse.
Jeg var som barn meget sensitiv, meget kreativ og meget lidt autoritetstro. Jeg befandt mig rigtig dårligt under regler og strukturer, fordi det føltes overstimulerende og kreativitets hæmmende. Derfor var hovedpine, mavepine og en helt stiv krop, en stor del af min hverdag igennem hele barndommen. Min krop gjorde alt hvad den kunne, for at fortælle mig at jeg ikke trivedes, men jeg havde endnu ikke lært at afkode dens sprog. Jeg var mange gange på hospitalet for at blive undersøgt, men der var ikke noget at finde.
Da jeg blev teenager, begyndte spændingerne at udvikle sig til stress symptomer. Jeg fik migræne, mavekramper (som blev behandlet med medicin mod mavesår) og allerede i starten af tyverne begyndte jeg at få problemer med mit blodtryk.
Jeg begyndte at lave yoga og meditere. Tog flere forskellige yogauddannelser, og begyndte igen at kunne mærke mig selv. Jeg eksperimenterede med hvordan forskellige fødevarer påvirkede mig, og fandt frem til at mine mavekramper forsvandt når jeg holdte mig fra mælkeprodukter. Herefter begyndte jeg at arbejde med yogaterapi og thai yoga massage, hvor jeg opdagede at jeg kunne fortælle en masse om hvordan et menneske har det, ved at trykke på deres krop. Jeg begyndte at dykke ned i kinesisk medicin, filosofi og videnskaben om meridiansystemet. Sideløbende levede jeg af at spille teater og undervise børn og unge i drama og kropssprog. En dag fandt jeg mig selv på en briks hos en Body SDS terapeut, som på mange måder kombinerede alt det jeg alligevel gik og studerede, og efter at have set hvordan netop den behandlingsform hjalp min mor på benene efter en voldsom bilulykke, besluttede jeg i 2012 selv at tage uddannelsen som Body SDS terapeut.
Det er en stor passion for mig, at lære andre mennesker at forstå deres krops signaler, og hjælpe dem til at få troen på, at man altid kan få det bedre. Jeg drømmer om at lære det jeg kan til børn, for at så mange børn som muligt vokser op med både at kunne forstå deres egen krops signaler, men også at kunne hjælpe hinanden med spændinger og ubehag i kroppen.
Uddannelse
Jeg har en masse forskellige uddannelser inden for kropsterapi, yoga, meditation og naturmedicin. De er suppleret med selvstudier, fordi jeg ikke kan lade være. Og denne type studier, mener jeg er meget mere betydningsfulde for vores arbejdsliv, fordi de ikke først har været igennem et andet menneskes (skoles) struktur. Derfor bruger jeg rigtig meget af min fritid på at studere og tillære mig ny viden og nye færdigheder. Jeg er generelt passionsdrevet, og går aldrig halvt ind i noget jeg finder interessant.
Uddannelser
Body SDS terapi, Homeoprofylakse, Akupressur, Zoneterapi, Yoga (Hatha, Vinyasa, Aqua, Hot, Gravid/Efterfødsel), Thai Yoga Massage, Baby kropsterapi, Narayani Homøopati, Fødsels homøopati, Holistisk tandsundhed
Derudover er jeg tidligere uddannet skuespiller, dramalærer og børnedramatiker
Selvstudier
Fordi jeg ikke har kunnet lade være
Generel kropsterapi, Meridiansystemet, Organterapi, Akupunktur, Yogaterapi, Kinesiologi, Børneyoga, Meditation, Buddhisme, Klassisk Homøopati, Naturmedicin og Urter, Vitaminer og Ernæring, Rebozo, Fødselspsykologi og fosterudvikling, Psykologi og Filosofi
Jeg har undervist og behandlet alt fra hjemløse til PhD studerende, i over 10 forskellige lande i verden.
Send mig en mail, hvis du ønsker at booke mig til et kursus eller foredrag.